Sådan bliver du en god følelsestræner

Børn, der er gode til at mærke og forstå deres egne og andres følelser og kan reagere hensigtsmæssigt på dem, klarer sig langt bedre – hele livet. Bliv klogere på, hvordan du kan støtte dine elever i at udvikle gode følelsesmæssige kompetencer – både når de leger kamplege og generelt.

Ifølge den amerikanske psykologiprofessor John Gottman er det afgørende, at vi som voksne er, hvad han kalder ‘gode følelsestrænere’, der arbejder med at udvikle børns følelsesmæssige kompetencer. Gottman definerer følelsesmæssige kompetencer som evnen til at:

  • Forstå sine egne følelser og kunne kommunikere med andre om dem.
  • Forstå andres følelser og kunne interagere med andre, når man selv, den anden eller begge parter oplever stærke følelser.
  • Udøve selvkontrol, dvs. evnen til at kunne handle på sine følelser på en socialt acceptabel måde.
  • Bruge følelser i sit liv til at nå sine mål (fx ved at kunne mærke, hvad man gerne vil og kunne navigere efter, hvad der føles rigtigt).

Gottmans forskning gennem 20 år viser, at børn, der besidder disse følelsesmæssige kompetencer, udvikler en modstandskraft, der gør, at de klarer sig langt bedre i livet bl.a. i forhold til at få venner, klare uddannelse og arbejde og håndtere svære eller stressende livssituationer.

John Gottman har primært beskæftiget sig med forældres rolle, men hans forskning bruges nu også i forhold til lærere og pædagoger, da de ligesom forældrene spiller en stor rolle i børnenes liv og udvikling.

  • "Alle følelser er acceptable. Alle handlinger er ikke".

Psykologiprofessor John Gottman

Hvad er en følelsestræner?
En følelsestræner er en, der arbejder bevidst med at støtte børn i at mærke og forstå deres egne og andres følelser og hjælper dem med at handle hensigtsmæssigt på dem.

Helt overordnet kræver det, at man i sin daglige ageren skelner mellem, hvad elever føler, og hvad elever gør. Det er fx okay at være jaloux, fordi ens bedste ven leger med en anden, men det er ikke okay at ville bestemme, hvem vennen må lege med. Det er også okay at være vred og få lov at rase ud, men det er ikke okay at slå eller kaste ting på andre.

I sin daglige ageren handler det om at vise eleverne, at:

  • Følelser er noget, vi taler om, fordi følelser har kæmpe betydning for os mennesker og for, hvordan vi har det
  • Den samme situation, fx en konflikt, kan opleves og føles forskelligt for de involverede parter.
  • Alle følelser er acceptable. Der er altså ikke nogen følelser, det ikke er okay at have.
  • Der er plads til deres følelser – både de negative og de positive.

Det kan være svært at rumme børns følelser, hvis vi ikke forstår, hvorfor de har dem, eller ikke ved, hvordan vi skal håndtere dem. Så kommer vi ofte til at negligere eller lægge låg på, hvordan barnet føler, fx når vi siger: "Der er ikke nogen grund til at være sur" eller "Der er ikke noget at være ked af det over". Det er uhensigtsmæssigt. I stedet bør man anerkende barnets følelser. For hvis et barn ofte får at vide, at der ikke er nogen grund til at føle, som det gør, lærer barnet, at dets følelser er forkerte eller ligegyldige, og at det ikke skal tage sine følelser alvorligt.  

Sæt ord på
Men hvordan anerkender man noget, man ikke forstår? Når en elev oplever stærke følelser, så anerkend følelserne ved at sætte ord på dem – uanset om du forstår dem eller ej. Sig fx “Jeg kan godt se, at du er ked af det/sur/jaloux” eller ‘Det virker på mig som om, du er sur/ked af det. Er det rigtigt?” Så føler eleven sig mødt, du hjælper eleven med at sætte ord på, hvad han/hun føler, og du viser, at følelser er noget, det er vigtigt at tale om.

Skeln mellem følelse og handling
I situationer, hvor en elev har en følelse, der får ham/hende til at gøre noget, man ikke må (fx kaste med ting, slå, sige urimelige ting til andre eller lign.), kan det være ekstra svært at rumme elevens følelser. I sådanne tilfælde kommer vi typisk til kun at fokusere på handlingen og fx bare sige: "Stop med at kaste med ting!"

Så lærer eleven, at man (stadig) ikke må kaste med ting, men han/hun føler sig ikke forstået, har ikke fået hjælp til at forstå, hvorfor følelsen opstod og har heller ikke fået hjælp til, hvordan han/hun kunne reagere på følelsen på en mere hensigtsmæssig måde.

Tal om hvorfor følelsen kom, og hvad man kan gøre med den
Sæt i stedet ord på følelsen. Sig fx: "Jeg kan se, at du er rigtig vred" og spørg så ind til, hvorfor følelsen mon opstod. Når I taler om, hvad der skete, så spørg ind til, hvordan eleven tror, at de andre involverede oplevede situationen og tal om, hvad man kan gøre, når man står i sådan en situation, fordi det at kaste med ting selvfølgelig ikke er en god løsning.

Hvis man fx bliver så vred, at man næsten ikke kan styre sin krop, så er det bedre at gå lidt væk og trampe i gulvet end at kaste ting på andre. Og det er måske bedre at vente, til man er faldet lidt ned, inden man taler med de andre involverede. Og hvis man er kommet til at gøre noget strengt, er det en god idé at sige undskyld.

Voksne skal også sige undskyld
Hvis du selv kommer til at opføre dig uhensigtsmæssigt eller urimeligt over for en af dine elever, så sig undskyld. Ved at sige undskyld bekræfter du eleven i, at det, han/hun følte i situationen, var rigtigt, og på den måde styrker du barnets evne til at mærke og anerkende sine egne følelser. Ved at sige undskyld lærer du desuden dine elever, at vi allesammen laver fejl, og at vi kan handle på dem på en hensigtsmæssig måde ved at undskylde.

Giv noget af dig selv
Det er også en god idé, hvis du løbende og helt generelt deler ud af dine egne erfaringer med følelser, og hvordan du har håndteret dem, så eleverne kan se, at svære følelser er noget, vi allesammen har, og som vi kan lære at håndtere på en måde, så vi kan komme videre.

Når der opstår konflikter og stærke følelser

1) Anerkend og rum elevens følelse
Lad eleverne opleve deres følelser og husk, at alle følelser er acceptable – uanset om du forstår dem eller ej. Sig derfor aldrig, at der ikke er nogen grund til at være bange/ked af det/sur. Så føler eleven sig ikke forstået og vil i stedet forstærke sin reaktion (fx råbe højere) for at blive forstået. Sig i stedet: ‘Jeg kan se, at du er bange/ked af det/sur' og giv eleven lov til at rase ud/græde ud osv.

2) Skeln mellem følelser og handlinger
Husk at alle følelser er acceptable at have, mens det selvfølgelig ikke er alle handlinger, der er okay.


3) Hjælp eleven med at forstå, hvorfor følelsen opstod
Når børn oplever meget stærke følelser, har de brug for rolige voksne, der hjælper dem med at forstå, hvorfor de føler, som de gør. Så spørg ind til, hvad der er sket, og hvordan det føltes: “Hvad skete der? Jeg kan se, at du er vred/ked af det/forvirret. Hvorfor tror du, at du har det sådan?” Hvis barnet ikke selv ved, hvorfor følelsen opstod, så hjælp det på vej med udgangspunkt i, hvad eleven har fortalt, at der skete. Det kan være særligt vanskeligt for børn at forstå deres følelser, hvis de oplever flere følelser på én gang. Det kan du også hjælpe med at sætte ord på.

4) Tal om, hvordan den/de andre mon følte
En væsentlig følelsesmæssig kompetence er at forstå andres følelser. Så spørg eleven, hvordan han/hun tror, at de andre involverede oplevede situationen.


5) Hjælp eleven med at handle hensigtsmæssigt på følelsen
Når barnet har forstået, hvorfor det føler, som det gør, og har fået talt om, hvordan de andre involverede måske følte, kan barnet begynde at forholde sig konstruktivt til situationen. Det kan du hjælpe med ved at tale med barnet om, hvordan det kan handle på situationen.

Vi vælger ikke selv vores følelser, så alle følelser er okay at have og skal rummes, mens alle handlinger selvfælgelig ikke er det.