Styrk de sociale kompetencer med kamplege

Mennesker, der er gode til at mærke deres følelser, afkode andre og udøve selvkontrol, klarer sig bedre i livet, viser forskningen. Og netop disse kompetencer kan opøves gennem kamplege.

Kamplege adskiller sig fra rigtige slåskampe ved at være leg. I slåskampe er hensigten at skade hinanden, mens hensigten i kamplege er at lege. Fra forskningsbaserede interviews* med børn ved man, at børn deltager i kamplege, fordi det giver dem et adrenalin-kick at lege noget, som er sjovt og lidt farligt på samme tid. Gennem kamplege oplever børnene glæde, spænding, gys, stolthed og tro på sig selv. For nogle er kamplege desuden den eneste og/eller den mest naturlige måde at komme i kropskontakt med andre børn på.

  • Kamp er en fremragende måde at få kropserfaring og intensive sanselige oplevelser på. Man tager fat i hinandens kroppe , gnider hud mod hud, og man mærker vægt og kraft, kammeratens lugt, ånde og sved.

Michael Blume, 'Slåskultur – en teoretisk og praktisk bog om slåskampe'

Hvorfor er det vigtigt, at børn får lov at lege kamplege?
Meget forskning peger på, at det er vigtigt, at børn får lov at lege kamplege, hvis de har lyst. Kamplege spiller nemlig en væsentlig rolle i udviklingen af børns sociale kompetencer. 
Kamplege udvikler børns sociale kompetencer og deres selvkontrol. Gennem kamplege lærer de, at

  • opbygge venskaber og pleje sociale relationer.
  • regulere aggressiv adfærd
  • afkode andres signaler, fx ansigtsudtryk og kropssprog.
  • udtrykke sig med kroppen, fx markere deres grænser.
  • løse problemer, når der undervejs opstår konflikter. 

Michael Blume, der er forfatter til bogen slåskultur, mener, at kamplege er et godt pædagogisk værktøj, fordi kamplege er en symbolsk måde at arbejde med grundproblemerne i menneskets liv: "At angribe og forsvare sig, at gå imod og trække sig, at flygte og at holde stand, at stå og at falde, at være lænket og at komme fri.” (Slåskultur, Blume s 27)

  • "Igennem kamplegene lærer børnene at være til stede på en umiddelbar og spontan måde, at indgå i et komplekst samspil med andre børn, at give hinanden feedback og at fortolke de andres kropssprog. "

Martin Lykkegaard, 'Kamp, leg og slåskultur'

  • Slåskultur handler ikke om at forbedre barnets motoriske færdigheder, men om en bevægelseshandling, som i høj grad udvikler personligheden.

Michael Blume, 'Slåskultur – en teoretisk og praktisk bog om slåskampe'

Hvorfor får mange børn ikke lov at lege kamplege?
Ofte bliver kamplege forbundet med noget primitivt og med manglende selvkontrol. Det er formentlig en af årsagerne til, at mange institutioner har regler, der forbyder eller stærkt begrænser kamplege. En anden årsag kan være, at voksne frygter, at børn, der leger kamplege, kommer til skade. Det skyldes, at de voksne ofte forveksler kampleg med slåskamp og derfor ofte bryder ind og stopper eller forbyder legen. 

Der er også mange voksne, som tror, at kamplege fører til øget vold og aggression. Men det forholder sig snarere omvendt, fordi kamplege opøver evnen til selvkontrol. Selvkontrol handler om at lære, hvordan man kan håndtere og handle på sine aggressive følelser på en socialt acceptabel måde. Det er noget, der skal læres, og som man kun kan lære i interaktion med andre. Og her er der rigtig meget læring i lige præcis kamplegen, fordi den i høj grad involverer krop og følelser.

Fx viser et amerikansk studie, at man kan mindske vrede børns og teenageres agression gennem kampsport, fordi kampsporten lærer dem at håndtere store følelser og at reagere på dem på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan du læse mere om her.

Hvad er konsekvensen ved de manglende kamplege?
Mange voksne overser, hvor vigtige kamplege er for børns udvikling. Det mener bl.a. Martin Lykkegaard, der er lærer, kandidat i almen pædagogik og i mange år har skrevet artikler om kamplege og afholdt kurser om kamplege og pædagogik i bl.a. skoler og daginstitutioner.

Han mener, at vi har en sikkerhedskultur, der begrænser børns udvikling, og at overbeskyttelsen resulterer i børn og unge, der er bange for ting, de ikke behøver være bange for. For vi mennesker lærer at håndtere det risikable ved at beskæftige os og eksperimentere med det risikable. Det giver os mere selvtillid og gør os mere modige. Og det giver os en bedre fornemmelse for de faktiske risici.

Kampleg kan styrke motivationen
Desuden kan en manglende accept af kamplege skabe problemer i forhold til de børn, der rigtig gerne vil have lov at lege kamplege. Hvis de oplever, at deres foretrukne lege ikke accepteres, kan de føle sig gjort forkerte og det kan smitte negativt af på deres trivsel.

Ved at bruge kamplege i undervisningen viser man dem, at deres lege også har værdi, og derfor kan kamplege være en måde at nå disse børn på og øge sandsynligheden for, at de føler sig mødt.  

Kamplege kan lære børn at kontrollere deres aggressioner
Børn, der ikke har fået lov at deltage i kamplege, får ikke trænet deres evne til at afkode andre og til at udøve selvkontrol. Det kan blive et problem, når de senere forsøger at indgå i kamplege. Her risikerer man, at de andre børn opfatter dem som aggressive frem for legende. Via kamplege får de mulighed for at mærke deres følelser, og de bliver korrigeret i deres adfærd, så de lærer at kanalisere aggressionen ind i socialt acceptable former.  

Hvordan kan man understøtte kamplege?
Man kan understøtte kamplege ved at igangsætte dem som en del af undervisningen, den understøttende undervisning eller som et tilbud i SFO-tiden. Ved at det er en aktivitet, der igangsættes af en voksen, viser man de børn, der kan lide at lege kamplege, at man anerkender værdien af deres leg, og i forhold til de mere forsigtige børn kan man skabe en ramme, der gør det trygt for dem at deltage. Læs mere under 'Leg kamplege'

Kamplege, som børnene leger i frikvartererne, kræver ikke nødvendigvis mere voksenledelse end andre former for leg. Men man kan understøtte legene ved at have en anerkendende væremåde, hvor man ikke moraliserer over, om det er er en god eller dårlig leg, børnene har gang i. De fleste børn, der leger kamplege, er normalt gode til at udvise selvkontrol og til at forhandle regler. Så hav is i maven og giv spillerum til legen, så børnene får oplevelsen af, at de selv kan mestre det.

Husk at...

  • Kamplege avler ikke vold og agression, men øger børns sociale kompetencer.
  • Gennem kamplege kan du motivere elever, der kan lide at lege vildt.
  • Børn, der kan lide at lege vildt, føler sig ofte gjort forkerte, hvis deres foretrukne lege forbydes.
  • Hav is i maven og giv spillerum til kamplegene, så børnene får oplevelsen af, at de selv kan mestre det.
Eksempler på kamplege

Kilder: 'Vildt og farligt - om børns og unges bevægelsesleg', en antologi redigeret af Jens-Ole Jensen og Ellen Beate Hansen Sandseter, 'Slåskultur - en teoretisk og praktisk bog om slåskampe', Michael Blume, 'Den gode slåskamp', Rasmus Alenkær.

*Vildt og farligt, s. 17